Skattejagt i Kalundborg
Tilmelding påkrævetStor skattejagt gennem Kalundborgs gader — opgaver, spor og samarbejde som én besætning. Gratis, men tilmelding kræves.
Stor skattejagt gennem Kalundborgs gader — opgaver, spor og samarbejde som én besætning. Gratis, men tilmelding kræves.
Lørdagens helt store højdepunkt for børnefamilier — den store sørøver-skattejagt gennem Kalundborg. Imellem kl. 10 og 14 lægger små sørøvere ud på en eventyrlig byvandring med 5 poster bemandet af garvede sørøvere. Start-tidspunktet vælges når billetten bestilles, og hele turen tager omkring 50 minutter.
For mange år siden måtte en flok sørøvere søge ly for stormen inde i Kalundborg. Mens de var i land, blev de alle venner — og de besluttede at lave et flag sammen af de ting, de havde ved hænderne.
Det flag blev for ganske nyligt stjålet. En af de gamle sørøvere har fundet det igen, men har klippet det i stykker for at sikre, at det ikke kommer i de forkerte hænder. Nu skal der findes en ny besætning, der kan finde flaget, sy det sammen og hejse det igen.
Tag besætningen i hånden, mød op ved start-stationen og giv jer i kast med Kalundborgs gader. Flaget venter på at blive samlet og hejst.
16. maj 2026
10:00 – 14:00
Rundt i Kalundborg by — 4400 Kalundborg
Gratis
Vær den første til at kommentere.